Stranden rundt
Nu har i læst lidt om Martha Christensen og forhåbentligt svaret på opgaverne. Nu vil vi så vise jer nogle uddrag fra en af hendes noveller, Stranden rundt, som selvfølgelig er en socialrealistisk novelle.
Først kan i eventuelt lige læse et lille resume af novellen:
Novellen handler om en kvinde, og hendes handicappede søn. De bor i et sommerhusområde hvor de har en helårsbolig. I historien følger man kvindens tanker, og lærer på den måde både hende og sønnen at kende. I løbet af novellen går de en tur på stranden, og her møder de Jespersen. Jespersen er formand for sommergæsternes grundejerforening.
Når I læser stykkerne, vil vi ind i mellem komme med spørgsmål eller opgaver til teksten, som I gerne må svare på.
Stykke #1
Tredive år. Alle disse uger og dage de havde levet sammen. Men i begyndelsen var de to om det. To ikke længere helt unge mennesker som havde glædet sig så meget til det barn der endelig omsider skulle komme og lagt så store planer og drømt så vilde drømme at de somme tider leende måtte standse sig selv og hinanden i på forskud at leve livet med det. Det havde været en sorg. Som de i begyndelsen var to om at dele. Helt enige om at han ikke skulle sendes væk, uanset slægtninge og venners råd. De havde også været to om at glæde sig over de uendeligt små fremskridt, der havde så stor en betydning. At han blev renlig, at han lærte at klæde sig af og på og at gå og spise selv. Det var ikke selvfølgeligheder, det var så store skred i hans udvikling at kun de selv fattede rækkevidden af dem. Men de var lidt efter lidt blevet ensomme med deres dreng.
Opgave #1
Den første opgave er lidt hård, vi vil nemlig gerne have jer til at tage stilling til hvad I tror I selv ville have gjordt på den tid, hvis I havde fået et barn som ikke var normalt? Ville i også have boholdt barnet, eller ville I have givet det væk? Begrund gerne!
Stykke #2
Jo, de var hyggelige, de små træf ved stranden og hun havde somme tider tænkt at hvis lejligheden bød sig ville hun sige at de var meget velkomne til at kigge indenfor en gang, han og konen og hunden selvfølgelig. For de måtte kunne snakke om meget andet end vejret.
Opgave #2
Andet spørgsmål kommer så her! Hvorfor tror I det er så svært for kvinden at sige til Jespersen at han er meget velkommen? - Kan det have noget med drengen at gøre?
Stykke #3
Så bøjede han sig ned og klappede sin hund. - Det kunne vi to alligevel ikke klare, hva' gamle dreng. Ved du hvad de kan - de kan gøre deres forbandede rakkerarbejde selv, hvis det skal gøres, det ligger nok bedre for os at støtte de to der. Som om deres forkælede unger kunne tage skade af at han færdes på stranden. Eller deres fine gæster. Gå og komme i tanker om man skal henstille at hun holder ham væk fra stranden i højsæsonen, fordi de ikke tåler synet af ham i deres ferie. Og det skulle vi så tage og ordne for dem. En anstændig hund og er ordentligt menneske. Som om vi ikke gerne skulle kunne blive ved med at se hinanden i øjnene, hva' gamle dreng-.
Opgave #3
Sidste spørgsmål, hvad tror i Jespersen mener med det han siger til hunden, og hvem snakker han om?
Jeg fatter ikke en fed skid
SvarSletSame bro
Slet